King Christian 1 indvier Københavns Universitet den 1. juni 1479 i Vor Frue Kirke. Maleri i festsalen af Wilhelm Marstrand, 1871.

Historie

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og er dermed Danmarks ældste universitet og samtidig et af de ældste i Nordeuropa. Placeringen i hovedstaden gør universitetets udvikling, nøglepersoner og begivenheder til en del af hele Danmarks historie.

Læs om universitetets historiske personer, priser, organisation og bygninger på det universitetshistoriske websted

Eller søg direkte på emner i det universitetshistoriske leksikon

Vigtige årstal i universitetets historie

  • 1419-

    1419

    Erik af Pommeren opnår pave Martin V's tilladelse til at oprette et dansk universitet, dog uden et teologisk fakultet. Af forskellige grunde bliver planerne ikke realiseret.

  • 1475

    alt

    Christian I anmoder pave Sixtus IV om en ny tilladelse til at oprette et universitet i Danmark. I forbindelse med en rejse, dronning Dorothea foretager til Rom, udstedes tilladelsen den 19. juni 1475.

  • 1479

    alt

    Efter et grundigt forarbejde indstiftes Københavns Universitet ved en højtidelighed i Vor Frue Kirke 1. juni. Universitetet blev udstyret med de traditionelle middelalderlige fakulteter i teologi, jura, medicin og filosofi.

  • 1482

    Universitetsbiblioteket grundlægges, da universitetets vicekansler, Peder Albertsen, skænker det en betydelig boggave, der følges af flere senere donationer.

  • 1500-

    1530-36

    Københavns Universitet ophører med at fungere i de urolige år før reformationen og under borgerkrigen Grevens Fejde.

  • 1536

    Med reformationen indføres den luthersk-evangeliske kirke som Danmarks og Norges kirke ved recessen af 30. oktober 1536. Københavns Universitet får herefter den vigtige opgave at varetage uddannelsen af de danske og norske præster.

  • 1537

    Universitetet genoptager sin virksomhed. Det overtager den tidligere biskop i Roskildes anseelige residens over for Vor Frue Kirke.

  • 1539

    I den meget udførlige universitetsfundats af 10. juni fastlægges de rammer, som kommer til at danne grundlaget for universitetets virksomhed de næste 200 år. Der oprettes 15 faste professorater, alle inden for de traditionelle middelalderlige fag. Samtidig tillægges universitetet en stor godsformue og øvrige indtægter.

  • 1563

    Rektor, dekaner og de faste lærere konstitueres som konsistorium, det organ der de næste mere end 400 år har det øverste ansvar for universitetets styre.

  • 1569

    Frederik II stifter 25. juni kommunitetet, en stor stiftelse, hvis vigtigste formål var støtte til studenterne. Det skete ved at 100, senere 120, studenter fik serveret to daglige måltider på universitetet. Der indstiftedes tillige fire stipendier til udlandsrejser, som fik stor betydning for den fremtidige uddannelse af universitetets professorer.

  • 1571

    Frederik II skænker 11. september universitetet en ny, stor godsformue.

  • 1600-

    1618-23

    Christian IV opfører Collegium Regium, i daglig tale Regensen, som bolig for de 120 studenter, der modtager kommunitetsstipendiet.

  • 1620

    Ole Worm grundlægger sit Museum Wormianum, en samling naturvidenskabelige, arkæologiske og etnografiske genstande, der blev Danmarks første egentlige systematisk opbyggede museumssamling, med det formål at skulle fungere som studiesamling ved akademiske studier.

  • 1621

    I et tillæg til universitetets fundats 18. maj gennemfører Christian IV flere vigtige reformer og opretter nye professorater.

  • 1630-31

    Christian IV udvider universitetets godsformue og opretter to nye professorater.

  • 1636

    Et nyt professorat i historie og geografi udgør den første varige udvidelse af universitetets fagkreds siden middelalderen.

  • 1642

    Universitetets nye astronomiske observatorium i Rundetårn tages i brug.

  • 1650

    Thomas Bartholin offentliggør sin opdagelse af lymfekarsystemet.

  • 1654

    Universitetsbiblioteket placeres i salen over kirkerummet i den nye Trinitatis Kirke bag Rundetaarn.

  • 1656

    På universitetets fødselsdag 1. juni indvies Trinitatis Kirke som universitetskirke.

  • 1661-64

    Frederik III grundlægger Det Kongelige Bibliotek.

  • 1667-69

    Niels Stensen etablerer med to afhandlinger grundlaget for den moderne geologiske videnskab.

  • 1676

    Ole Rømer præsenterer 21. november sin opdagelse af lysets hastighed for Adacemie Royale i Paris.

  • 1700-

    1707

    1. august indføres universitetets første egentlige kandidateksamen i teologi.

  • 1728

    Den katastrofale brand, der 20-23. oktober lagde mere end 60 procent af København i aske, rammer universitetet hårdt. Særligt katastrofalt var det, at Universitetsbiblioteket brændte, og med det en stor del af kilderne til Danmarks middelalderlige historie.

  • 1732

    En ny universitetsfundats 31. marts gennemfører en række reformer af universitetet.

  • 1736

    10. februar indføres både en egentlig juridisk kandidateksamen og en mere beskeden eksamen på dansk beregnet for lavere juridiske embedsmænd. Hermed bliver dansk ret for første gang et universitetsfag.

  • 1742

    På initiativ af professor i historie Hans Gram stiftes Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 13. november.

  • 1788

    En ny og meget omfattende universitetsfundats af 7. maj fastlægger grundlaget for universitetets virksomhed de næste 200 år. Hovedvægten lægges på universitetets rolle som uddannelsesinstitution, et synligt udtryk herfor er, at der i hvert fakultet indrettes en embedseksamen (cand.theol., cand.jur., cand.med. osv.).

  • 1800-

    1807

    Englændernes bombardement 2.-5. september rammer universitetet hårdt, idet størstedelen af dets bygninger går til grunde.

  • 1819

    Stadsbygmester i København Peter Malling får overdraget opgaven med at opføre en ny universitetsbygning til erstatning for den, der brændte i 1807. Efter langvarige forhandlinger mellem regering og universitet kommer byggeriet i gang i 1829. Hermed starter et byggeprogram, der i løbet af det 19. århundrede forsynede Københavns Universitet med tidssvarende bygninger, og som siden er fortsat med stigende intensitet.

  • 1820

    Professor i fysik Hans Christian Ørsted offentliggør sin opdagelse af elektromagnetismen.

  • 1829

    Polyteknisk Læreanstalt oprettes med H.C. Ørsted som den første direktør.

  • 1836

    Universitetets nye hovedbygning på Frue Plads indvies 13. oktober.

  • 1842

    Kirurgisk Akademi og Det Medicinske Fakultet sammenlægges til Det Lægevidenskabelige Fakultet.

  • 1848

    Med indførelsen af en statsvidenskabelig (økonomisk) embedseksamen – cand.polit. – omdannes Det Juridiske Fakultet til Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet.

  • 1850

    De naturvidenskabelige fag udskilles fra Det Filosofiske Fakultet som et selvstændigt matematisk-naturvidenskabeligt fakultet.

  • 1861

    Arkitekten Johan Daniel Herholdts banebrydende bygning i Fiolstræde tages i brug af Universitetsbiblioteket. På det tidligere voldterræn opføres af arkitekten Christian Hansen 1859-61 et nyt astronomisk observatorium.

  • 1871

    Christian Hansen færdiggør opførelsen af universitetets nye zoologiske museum i Krystalgade.

  • 1871-74

    Universitetets nye botaniske have anlægges på det hidtidige voldterræn.

  • 1877

    Som den første kvindelige student indskrives Nielsine Nielsen ved det lægevidenskabelige studium.

  • 1888

    Universitetets geologiske museum opføres på hjørnet af Øster Voldgade og Sølvgade.

  • 1900-

    1903

    Titulær professor i medicin Niels Finsen modtager Nobelprisen i Medicin.

  • 1920

    Professor i fysiologi August Krogh modtager Nobelprisen i medicin og fysiologi, og tager initiativ til en dansk produktion af insulin.

  • 1922

    Professor i teoretisk fysik Niels Bohr modtager Nobelprisen i fysik.

  • 1926

    Professor i patologisk anatomi Johannes Fibiger modtager Nobelprisen i medicin.

  • 1940-45

    Under den tyske besættelse af Danmark lykkes det i det store og hele at opretholde undervisning og forskning. Adskillige lærere og studerende tager aktivt del i modstandskampen.

  • 1943

    George de Hevesy fra Niels Bohr Institutet modtager Nobelprisen i kemi.

  • 1960

    Efter en støt vækst når studentertallet ved Københavns Universitet op på cirka 6.000. Herefter stiger det eksplosivt og firedobles i løbet af de næste 10 år.

  • 1968

    Studenterne demonstrerer mod de dårlige studieforhold på universitetet og mod dets, efter deres opfattelse, meget gammeldags og udemokratiske styreform. Regeringen sætter et reformarbejde i gang, der i 1970 i første omgang resulterer i en styrelseslov for universiteterne i København, Aarhus og Odense med et hidtil uset decentralt demokratisk selvstyre, der giver de ikke professorale lærere og studenterne stor indflydelse på ledelsen.

  • 1973

    Universitetsstyrelsesloven revideres, bl.a. får det ikke-akademiske personale nu del i styrelsen, og loven udstrækkes til at gælde alle landets universiteter. Det Rets- og Statsvidenskabelige Fakultet skifter navn til Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Det Filosofiske Fakultet til det Humanistiske Fakultet og Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultet til Det Naturvidenskabelige Fakultet.

  • 1975

    Professorerne Aage Bohr og Ben Mottelson modtager Nobelprisen i fysik.

  • 1977

    Efter at der i 1976 er blevet indført adgangsbegrænsning til det lægevidenskabelige studium indføres der 1977 generel adgangsbegrænsning til alle videregående uddannelser.

  • 1992

    En ny revision af styrelsesloven styrker ledelsen og indskrænker ansattes og studerendes indflydelse. Københavns Tandlægeskole og Det Lægevidenskabelige Fakultet integreres til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

  • 1993

    Faget jura forlader Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og danner Det Juridiske Fakultet.

  • 1997

    Danmarks Højskole for Legemsøvelser indgår i Det Naturvidenskabelige Fakultet som Institut for Idræt.

  • 2000-

    2003

    En ny universitetslov betegner et markant brud med styrelsesloven. Det valgte konsistorium nedlægges og erstattes af en bestyrelse med et flertal af eksterne medlemmer og en beskeden repræsentation for ansatte og studerende. De valgte ledere på alle niveauer erstattes af ansatte ledere.

  • 2007

    Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Fakultet indgår i Københavns Universitet som henholdsvis Det Biovidenskabelige Fakultet og Det Farmaceutiske Fakultet.

  • 2012

    Det Naturvidenskabelige Fakultet og den ikke-veterinære del af Det Biovidenskabelige Fakultet sammenlægges i Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Samtidig sammenlægges Det Farmaceutiske Fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og veterinærområdet fra Det Biovidenskabelige Fakultet i en ny udgave af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

  • 2017

    Den tredje og sidste byggeetape på Søndre Campus tages i brug af Det Juridiske og Det Teologiske Fakultet, som dermed begge fraflytter deres historiske placering i Indre By.

  • 2022

    alt

    Professor i kemi Morten Meldal modtager 5. oktober Nobelprisen i kemi. 10. december får han overrakt medalje og diplom af den svenske konge, Carl XVI Gustav, ved nobelprisuddelingen i Stockholms koncerthus.